Brug API'et
Fejl
Hvad fejlene betyder, og hvad du gør ved dem.
En fejl har samme form som hos OpenAI, så SDK'erne kan læse den:
{
"error": {
"message": "You exceeded your current quota. Add credits at https://platform.danskllm.dk to continue.",
"type": "insufficient_quota",
"param": null,
"code": "insufficient_quota"
}
}| Status | code | Betyder | Det gør du |
|---|---|---|---|
| 400 | null | Forespørgslen er ugyldig. param peger på feltet, når vi kan se hvilket. | Ret forespørgslen. |
| 400 | context_length_exceeded | Prompten og svaret kan ikke være i kontekstvinduet. | Gør samtalen kortere, eller sæt max_tokens ned. |
| 401 | null | Der var ingen API-nøgle. | Send nøglen i Authorization-headeren. |
| 401 | invalid_api_key | Nøglen findes ikke eller er slettet. | Opret en ny nøgle på platformen. |
| 401 | account_deactivated | Kontoen er spærret. | Skriv til os. |
| 404 | model_not_found | Modellen findes ikke eller er slået fra. | Se modellerne. |
| 413 | null | Forespørgslen fylder mere end 2 MB. | Send mindre tekst. |
| 429 | insufficient_quota | Saldoen er brugt op. | Få mere kredit. Prøv ikke igen før. |
| 429 | rate_limit_exceeded | For mange forespørgsler på én gang, eller for mange afviste nøgler fra din IP-adresse. Se grænser. | Vent, til en forespørgsel er færdig, eller den tid Retry-After angiver. |
| 503 | null | Modellen er midlertidigt utilgængelig. | Prøv igen om et øjeblik. |
| 500 | null | Fejl hos os. | Prøv igen. Skriv til os med X-Request-ID fra svaret, hvis det bliver ved. |
Nye forsøg
OpenAI's SDK'er prøver selv igen ved status 429 og 5xx. Ved insufficient_quota sender vi headeren x-should-retry: false, så de ikke prøver igen. Ved 503 sender vi Retry-After, så de ved, hvor længe de skal vente.
Fejl midt i en stream
Når en stream først er begyndt, er status allerede 200. Holder modellen op med at svare undervejs, kommer fejlen som den sidste event i strømmen. Se streaming.